Menu

Hvad tilbyder vi?

Vi sætter en stor ære i at tilbyde netop det som du mangler – det betyder at vi sammensætter tilbuddet eller indsatsen til lige netop det der kan hjælpe og støtte dig bedst. Så Kan du ikke finde netop det du mangler, her på hjemmesiden, så kontakt os endelig så får vi en uforpligtende samtale om dine ønsker og behov og sammen finder løsningen.

Vores tilbud omfatter bla. recovery forløb med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og vi tilstræber individualiseret behandling, som i praksis betyder at vi tilbyder støtte i aften og weekender timerne efter behov.

Mentor, støtte/kontaktperson, UKN & Efterværn

Mentorordning

Som mentor har vi til opgave at støtte eller fastholde en person i et arbejde, et beskæftigelsesrettet tilbud mv. En mentors funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til. Ud over hjælp på arbejdspladsen eller i uddannelsesinstitutionen kan støtten derfor også bestå i hjælp til at overkomme andre barrierer, der gør det vanskeligt for personen at fastholde eller få job eller uddannelse. Det kan fx være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte egen læge eller jobcentret.

Støtte/kontaktperson

Som støtte/kontaktperson er vores opgave at støtte borgeren i at forbedre psykiske og /eller sociale funktionsevner, opbygge socialt netværk og strukturerer dagligdagen. Formålet er ud fra borgerens ønsker at styrke dennes mulighed for at opnå og bevare kontakt til netværk, aktiviteter, arbejde eller uddannelse, således at borgeren kan benytte samfundets muligheder og tilbud.

Formålet med kontaktpersonsindsatsen kan også være målrettet børn og unge med særlige behov for støtte skal kunne opnå samme muligheder for læring og udvikling i livet, som deres jævnaldrende.

Målgruppen er sårbare, omsorgsvigtede og udviklings-truede børn og unge, som har behov for særlig støtte.

Når man vælger at knytte kontaktperson til et barn eller ung, kan det være på grund af bekymring for barnets sociale forhold og opvækstvilkår, problematisk skolegang eller begyndende psykosociale vanskeligheder.

Kontaktpersonen spiller en afgørende rolle i at støtte barnet/den unge i skolegangen og sociale relationer.

Kontakten kan foregå i hjemmet eller i barnets nærmiljø og består i samtaler, deltagelse i aktiviteter og ledsagelse til fx fritidsaktiviteter eller læge.

Kontaktpersonsindsatsen er en foranstaltning efter Servicelovens §52.3.6; en tidlig social forebyggende indsats.

UKN

Vi tilbyder ydelser i UKN forløb. Efter en ungefaglig undersøgelse, som har til formål at afdække barnets eller den unges forhold samarbejder Vi med opholdskommunen om at strikke et forløb sammen. Der føres tilsyn af Ungeforsorgnet og en ungetilsynsførende.

Efterværn

Vi tilbyder den unge i efterværn, en fast støtte/kontaktperson. Denne hjælper med at skabe tryghed, overblik og kontinuitet i etableringen af et voksen liv med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og udfordringer.

§85-støtte

Støtte med blik for det hele menneske - en helhedsorienteret indsats. 

 Vi tilbyder §85-støtte til borgere, der lever med psykiske, sociale eller kognitive udfordringer og har brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Vores tilgang er funderet i relationelt og pædagogisk arbejde, hvor tillid, respekt og kontinuitet er bærende elementer.

Støtten tilrettelægges individuelt og kan omfatte hjælp til struktur i dagligdagen, støtte i kontakt med det offentlige, håndtering af sociale relationer eller udvikling af personlige færdigheder. Vi ser ikke blot på problemerne – vi ser på hele mennesket og dets potentiale.

Forløbene varetages af fagligt stærke konsulenter med solid erfaring i arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Vi lægger vægt på tæt samarbejde med kommunen og på tydelig dokumentation, der giver indsigt i udviklingen og borgerens vej frem.

Vi møder mennesket med en oprigtig tro på, at forandring er mulig – og vi sammen kan gå den lige vej.

Familiebehandling

I familiebehandlingsarbejdet vægter vi at matche familien med en konsulent som kan tale et sprog som alle i familien forstår og som kender til familiens kulturelle baggrund.

Det er utroligt vigtigt for os at skabe en positiv og gavnlig relation til familien, da dette er med til at sikre en høj grad af tillid og motivation.

Vi arbejder ud fra handleplansmålene og med familiens inddragelse arbejder vi målrettet imod løsninger på de udfordringer som familien oplever.

Som familiebehandlingskonsulent er det vigtigt at vi arbejder ud fra en ressourcefokuseret og løsningsfokuseret tilgang som tager udgangspunkt i familiens forandringspotentiale.

Som familiebehandlingskonsulent er man med til at sikre den faglige kvalitet ved at:

  • være familiens primær kontakt
  • have fokus på inddragelse af netværk
  • skrive dagbog efter hvert besøg i familien
  • varetage den behandlingsmæssige indsats i familien med udgangspunkt i handleplansmålene.

Samvær

Støttet samvær

Vi tilbyder støttet samvær som led i myndighedernes bekymring og i forældrenes eget ønske om hjælp, støtte og guidning i samværet/kontakten med deres barn.

Det er med barnets behov i fokus alt arbejde tages udgangspunkt i. samværskonsulentens primære opgaver er at skabe en tryg og udviklingsmæssig gavnlig ramme, hvor barnets sikkerhed og tryghed skal være med til at skabe forandring i familiedynamikken.

Både forældre og børn støttes til at håndtere konfliktfyldte eller følelsesmæssigt svære situationer.

Overvåget samvær

Ved et overvåget samvær vil Vi som familiekonsulent være til stede under hele samværet, for at sikre en tryg ramme for barnet.

Det er vores primære opgave at sikre en tryg og positiv ramme for barnet og familiemedlemmerne familiekonsulenten vil være klar til at gribe ind overfor enhver handling som vurderes til at være uhensigtsmæssig for barnet og vil træffe beslutningerne set ud fra barnets tryghed og behov.

NADA

NADA-behandlingen

En NADA-behandling kendetegnes ved, at punkterne lokaliseres som små zoner i ørerne og ikke som klassiske akupunkturpunkter. Der anvendes ikke permanente nåle, heller ikke ASP, og nålene bliver typisk siddende i cirka 45 minutter i begge ører. NADA gives som udgangspunkt i grupper og kan hjælpe klienten til at samle opmærksomheden, skabe indre ro og genvinde en følelse af kontrol. Mange oplever en hurtig lindring af symptomer som stress, angst og abstinenser.

Metoden bør ses som et redskab til indlæring og træning. Klienten øver sig i at håndtere stress og svære følelser, mens fokus rettes mod vedkommendes egne ressourcer. Formålet er at støtte klienten i at genopdage indre ressourcer, der måske var gledet i baggrunden—akupunkturen sætter blot processen i gang. Tiden og roen omkring behandlingen spiller sammen med nålene og er væsentlige for at opnå bedre indre kontrol og fokus. Da NADA er non-verbal, kan den også bruges af klienter, der ikke magter at deltage i samtaler på nuværende tidspunkt.

DAT-terapi

Dialektisk Adfærdsterapi

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er en evidensbaseret psykoterapeutisk metode udviklet til at hjælpe mennesker med intense følelser, selvskadende adfærd og interpersonelle vanskeligheder. Terapiformen er særligt anerkendt i behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse og beslægtede emotionelle tilstande, og den har også vist sig nyttig ved kombinerede problemstillinger som følelsesmæssige udfordringer sammen med misbrug.

Forløbet forener individuel terapi med gruppebaseret undervisning for at skabe et helhedsorienteret og effektivt behandlingsprogram. I den individuelle del arbejdes der målrettet og personligt med den enkeltes udfordringer, mens gruppeundervisningen giver et støttende fællesskab, hvor man kan træne konkrete, praktiske færdigheder. DAT er velegnet til personer, der ønsker at styrke evnen til at håndtere ekstreme følelser og dæmpe forstyrrende adfærdsmønstre.

4800 Nykøbing F41 41 24 83

kontakt@den-lige-vej.dk

Navigationsbar